Islands ambassade - København, Danmark

Strandgade 89, DK-1401 København K - Tel: +45-3318 1050



Nyheder/Det sker


Nyheder/Det sker

Geir H. Haarde, Islands udenrigsminister

Islands udenrigsminister aflægger officielt besøg i Danmark

11.3.2006

Udenrigsminister Geir Haarde aflægger i ledsagelse af fr. Inga Jona Thordardottir den 13. og 14. marts et officielt besøg i Danmark.

Besøgsprogrammet omfatter en politisk samtale med udenrigsminister Per Stig Møller, som også vil være vært for en officiel frokost. Hendes Majestæt Dronningen vil modtage Islands udenrigsminister i privat audiens. Der vil være møde med Folketingets Præsidium og med Udenrigspolitisk Nævn.

Desuden vil der blive en rundbordssamtale i Dansk Industri, hvor udenrigsminister Geir Haarde vil få lejlighed til at møde repræsentanter for virksomheder med særlig fokus på Island.

Udenrigsminister Geir Haarde vil også mødes med forsvarsminister Søren Gade samt aflægge besøg på Flådestation Korsør. Samtalen med Forsvarsministeren og besøget på Flådestation Korsør sker i perspektivet af et øget islandsk samarbejde med det danske søværn til styrkelse af sikkerheden i Nordatlanten.

 

 


Leturstærð: